Kategorier
Ikke kategoriseret

jeg drømte om at få den østlige takvinge at se igen

PJ Press udgiver nu et nyt hæfte i serien med funden poesi: ”jeg drømte om at få den østlige takvinge at se igen. sommerfugledigte”. Hæftet handler om sommerfugle og om de mennesker der elsker dem. Vi hører om deres eufori over at finde en ny art, om deres sorg over at de danske sommerfugle er i tilbagegang, og vi følger dem i en ophedet diskussion om hvordan man skal opføre sig over for sommerfuglene. Hæftet indeholder også et mindeord for nogle af de arter der i løbet af det 20. århundrede er uddøde i Danmark. Alle tekster er fundet rundt omkring på internettet, med undtagelse af et enkelt (lettere omskrevet) digt af Klaus Høeck.

Hæftets tekster er indsamlet og bearbejdet af Julie Sten-Knudsen. Med hæftet følger også et linoleumstryk af en sommerfugl der er sjælden, uddød eller truet i Danmark (postkortstørrelse, fem forskellige motiver). Hæftet er håndsyet og udkommer foreløbig i 50 eksemplarer. Det koster 100 kr. (+ evt. porto) og kan bestilles ved at skrive til pjpressdk@gmail.com